Sanse uge
Der emmede af hygge og god stemning, da beboere fra Plejehjemmene Lundehaven og Rosenhaven mødtes i bålhytten ved den lokale fritidsklub. Aktiviteten var en af flere aktiviteter på kommunens plejehjem i uge 39, som er udnævnt til ”Sanse uge” af kommunens demensteam. Årets tema var ”Natur og udeliv”, og Køkken Ballerup klargjorde pandekagedej, snobrødsdej mm. til alle plejehjem, der ønskede at tilberede bålmad sammen med beboerne.
I hverdagen gør vi os umage for at servere sansestimulerende og appetitlig mad. Og i Sansernes uge fokuserede vi ekstra på, at maden havde mange smagsnuancer og at lugte- syns-, høre- og følesansen blev tilgodeset i vores menuvalg. Fx serverede vi hotdogs og gammeldags isvaffel, som er to genkendelige retter, der stimulerer alle sanser.