Køkken Ballerup deler erfaringer om planterige retter tilberedt til ældre

Køkken Ballerup har med stor begejstring deltaget i projektet Planterig forplejning til ældre og patienter, som har haft til formål at afprøve opskrifter og fremme planterige måltider i hverdagen – til glæde for både mennesker og miljø.

Den 22. maj 2025 deltog vi i en konference afholdt af Plantebaseret Videnscenter på DTU. Her fortalte vi om vores erfaringer med at udvikle og tilberede velsmagende, planterige retter til ældre borgere.

Som en del af projektet blev retterne smagstestet af beboere fra Rosenhavens plejehjem. Til konferencen viste vi små filmklip, der gav deltagerne et indblik i, hvordan projektet har haft betydning for både borgere og køkkenpersonale – og ikke mindst den glæde, det har skabt.

Projektet har tydeligt vist, at når vi samarbejder om bæredygtige måltider, tager vi ikke kun hensyn til klimaet – vi styrker også fællesskabet, skaber stolthed og øger madglæden.

Se opskrifterne, der blev udviklet og smagstestet i projektet: metodikogsmag.dk – Opskrifter fra 'Planterig forplejning'

Læs mere om projektet og se den samlede rapport her: Planterig forplejning til ældre borgere og patienter