Julestemning og fællesskab: Julefrokoster på plejehjem og i ældrecaféer

I denne uge er der ekstra julestemning på vores plejehjem og i ældrecaféerne. Beboere, personale og gæster samles til hyggelige julefrokoster, hvor der nydes god mad og hyggeligt samvær.

De første julefrokoster blev holdt i går, tirsdag den 9. december, og stemningen var i top med glade grin, livlig snak og masser af ros til maden. Hos Køkken Ballerup glæder vi os til at fortsætte succesen igen i morgen, torsdag den 11. december, hvor vi endnu en gang sørger for en festlig julefrokost til plejehjemsbeboere og gæster.

Menuen byder på klassiske favoritter:

  • Marineret sild med løg og cremet karrysalat
  • Æg og rejer med citron og dild
  • Røget laks med hjemmelavet æggestand, purløg og cherrytomat
  • Tartelet med høns i asparges toppet med persille
  • Sprød flæskesteg med hjemmelavet rødkål og appelsin
  • Hjemmelavet ris a’la mande med lun kirsebærsovs

Til maden var der naturligvis både sodavand, øl og snaps samt kaffe og hjemmebagte julesmåkager. 

Vi glæder os til at fejre julen sammen og skabe gode minder i fællesskab.