Diætiststuderende i praktik i Ballerup Kommune

Vi har i øjeblikket fornøjelsen af at have diætiststuderende, Anna og Linda, fra Københavns Professionshøjskole i praktik i Ballerup Kommune. Praktikopholdet strækker sig over 13 uger, hvor de studerende følger diætisters arbejde på tværs af kommunens tilbud – herunder Sundhedshuset, Hjemmeplejen og Køkken Ballerup.

De studerende er aktuelt tilknyttet Køkken Ballerup, hvor de blandt andet:

  • Deltager i ernæringsmøder
  • Deltager i tværfaglige sparringsmøder
  • Afholder individuelle samtaler med borgere
  • Udarbejder skriftligt materiale til pårørende

Praktikforløbet giver de studerende et bredt indblik i diætistens mangeartede og varierende arbejdsopgaver – fra udviklingsarbejde og klinisk ernæring til samarbejde på tværs af faggrupper og direkte kontakt med borgerne.

Vi er meget glade for samarbejdet og for at kunne bidrage til uddannelsen af fremtidens diætister.